Bosch gennemfører overtagelsen af Siemens-andelen i BSH Bosch und Siemens Haus-geräte GmbH

Lagt på Find-hvidevarer.dk den 07-01-2015 af Thomas

Konkurrencemyndighederne giver grønt lys. Virksomheden kommer fremover til at hedde BSH Hausgeräte GmbH. Producenten af hvidevarer vil i stor udstrækning agere selvstændigt. Udvidelse af engagementet inden for netbaserede bygninger og udstyr Stuttgart/München – Bosch-koncernen har gennemført overtagelsen af Siemens 50-procent-andel af BSH Bosch und Siemens Hausgeräte GmbH den 5. januar 2015. Forinden har konkurrencemyndighederne godkendt den fuldstændige overtagelse. Det tidligere 50:50 joint venture Bosch-Siemens kan der-for nu videreføres som et 100-procent datterselskab af Bosch. Producenten af hvidevarer, der i 2013 havde en omsætning på cirka 10,5 milliarder Euro og cirka 50.000 medarbejdere, vil efter registrering i handelsregisteret fremover hedde BSH Hausgeräte GmbH.

Den fuldstændige overtagelse af BSH bidrager til en udvidelse af Bosch’s engagement inden for netbaserede bygninger og udstyr. Som en del af smart home koncepter skal det fremover blive endnu mere komfortabelt og energieffektivt at benytte hvidevarer – de vil blive endnu mere brugervenlige. Således har BSH f.eks. udviklet app’en „Home Connect“, med hvilken brugere kan styre forbundne hvidevarer fra deres smartphone eller tablet via wifi forbindelse. De første hvide-varer fra BSH på markedet med Home Connect er ovne og opvaskemaskiner – yderligere hvidevarer følger.

„Det er vores strategiske mål at skabe løsninger til en netbaseret verden,” siger Dr. Karsten Ottenberg, der også fremover vil være chef i BSH. Virksomheden vil i stor udstrækning agere selvstændigt i Bosch-koncernen. ”Med Bosch har vi fort-sat en værdiorienteret ejer, der støtter vores strategi til fulde”, siger Ottenberg.

Målet for BSH – som en af de førende virksomheder i hvidevarebranchen – er fortsat at udbygge positionen på verdensmarkedet og specielt at vinde markeds-andele også uden for Europa. BSH’s omsætning skal således fordobles inden 2025. For at opnå dette skal der ifølge Ottenberg investeres mere i forskning og udvikling samt i BSH-mærkerne.

Med overtagelsen af alle andele i BSH udvider Bosch sin ikke-automotive forretning. Med den fuldstændige konsolidering bidrager forretningen med forbrugsgo-der med cirka en fjerdedel til Bosch-omsætningen. Den ikke-automotive andel af den totale Bosch-forretning vil så ligge på mere end 40 procent. Dermed kommer Bosch sit langfristede mål med at opnå cirka halvdelen af sin omsætning på det område et stort skridt nærmere.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. I 2013 havde koncernen ca. 281.000 ansatte og en omsætning på 46,1 milliarder euro. (Bemærk: På grund af en ændring i regnskabspraksis, kan tallene for 2013 kun sammenlignes i begrænset omfang med 2012-tallene.) Bosch-koncernen er opdelt inden for fire forretnings-områder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 360 datter- og regionalselskaber i ca. 50 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst.

I 2013 investerede Bosch-koncernen ca. 4,5 mia. euro i forskning og udvikling og anmeldte omkring 5.000 patenter. Dette svarer til gennemsnitlig 20 patenter pr. arbejdsdag. Bosch-koncernens produkter og serviceydelser er designet til at fascinere og til at forbedre livskvalite-ten ved at levere løsninger, der er både innovative og nyttige. På den måde tilbyder Bosch teknologi over hele verden, der er ”Invented for life”.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sik-rer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at fore-tage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapital-andelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.