Lagt på Find-hvidevarer.dk den 29-03-2017 af Thomas
… og jeg skal sige dig, hvem du er. Emhætten er for længst blevet et af køkkenets stærkeste designelementer. Selvfølgelig skal den fjerne madosen, mens du kokkererer, men signalværdien er ikke til at komme udenom.En emhætte kan hænge frit, være væghængt, integreres i loftet eller i et skab eller gemmes i bordpladen, hvorfra den elegant kan hæve sig op. Udtrykket kan være minimalistisk, eksklusivt eller ….. Ja, mulighederne er mange. Men frem for alt skal emhætten gøre sit job effektivt.
Udover at få opgraderet dit køkken med en ny emhætte i et lækkert design er der nogle ting du bør være opmærksom på, inden du køber:
1. Sugestyrken skal passe til dit køkkens størrelse.
2. Vælger du en emhætte med ekstern motor, skal motoren være kraftig, da den ofte er placeret et stykke væk fra emhætten.
3. Fedtfilteret fanger fedtpartikler fra madlavningen og bør rengøres en gang om måneden. Det skal være en nem proces at tage fedtfilteret ud, lægge i opvaskemaskinen og derefter sætte tilbage i emhætten.
4. Støjniveauet bør være under 50 db ved laveste niveau, så du kan føre en samtale under madlavningen.
5. Lyset i emhætten fungerer som arbejdslys og må ikke være for svagt.
’Verdensnyheder’ fra Witt
Når det drejer sig om emhætter, er det svært at komme udenom Witt, der i de seneste år har positioneret sig som en af de store spillere på det skandinaviske marked med deres store udvalg af eksklusive emhætter til enhver smag. Selv om Witt ofte betegnes som ’first movers’ inden for design og teknologi, har de samtidig et bredt udbud af klassiske emhætter.
Den 1. maj udkommer Witts nye emhættekatalog, som præsenterer et endnu større udvalg af emhætter. Product Manager for Witts emhætter, Henrik Kammer, fortæller: ”Nye teknologier gør det nemmere at få det optimale ud af emhætten - og du kan roligt vælge det design du allerbedst kan lide uden at bekymre dig om rør og aftræk. Vi har nemlig udviklet et High Performance filter, der renser 98% af luften. Du behøver således ikke lave aftræk til det fri.”
Witt Connect-serien, hvor du kan kontrollere din emhætte fra kogepladen, er blevet utrolig populær. Denne feature gør det nemmere at justere sugestyrken på emhætten, så den modsvarer kogepladens varmetrin, og du slipper for at holde styr på fjernbetjeningen. Du har selvfølgelig altid mulighed for manuelt at skrue op og ned for emhætten, men sætter du autofunktionen til, følger emhætten konsekvent kogepladens niveau.
Er du på udkig efter noget helt særligt I klassisk, skandinavisk, minimalistisk stil Så har Witt udviklet en keramikserie, håndstøbt i Italien, i helt nye designs og farver. De bedste råvarer og de dygtigste håndværkere er involveret i den langsommelige proces for at sikre, at det endelige produkt bliver helt perfekt. Emhætterne hedder Precious, Beehive og Chubby (se billeder).
Glæd dig. Nyhederne er mange og forskellige – og Witts høje kvalitet går igen i alle produkterne.
--
Witt A/S er Nordens stærkeste brand house. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for vores mange forskelligartede brands er, at de udvikler eksklusive produkter og apparater til hjemmet med fokus på godt design. Witt har bl.a. udviklet sin egen serie af hårde hvidevarer i strømlinet, nordisk stil samt en linje af prisbelønnede slowjuicere.