Håndboldstjerner valgte et Svane Køkken
Lagt på Find-hvidevarer.dk den 27-12-2013 af Thomas
Med en lille fyr på 10 måneder og en travl hverdag som håndboldstjerner var det essentielt for den tidligere landholdsspiller 30-årige Kamilla Kristensen og hendes kæreste, GOGs nuværende træner 39-årige Jakob Larsen, at få et supermoderne og velstruktureret køkken i deres nybyggede villa. Efter mange overvejelser faldt valget på en ideel løsning fra Svane Køkkenet.
--Hvis du vidste, hvor mange mad- og boligprogrammer vi har set på TV for at få inspiration til vores nye køkken. Det er ikke så få. Med løsningen vi har valgt fra Svane Køkkenet får vi nu alle vores ønsker opfyldt.
Sådan siger de to fynske håndboldstjerner, den tidligere landsholdsspiller Kamilla Kristensen og GOGs nuværende træner, Jakob Larsen, efter at de for nylig er flyttet ind i deres drømmevilla lidt uden for Odense. En villa de - med hjælp fra dele af familien – selv har tegnet.
--I tre år har vi glædet os til at flytte ind det hus, fortæller Kamilla, da vi kigger forbi det flotte nybyggede hjem.
Hun fortsætter:
--Noget af det vigtigste for os har i den forbindelse været at finde en køkkenløsning, der lever op til den type hverdag, vi har. En meget struktureret hverdag, hvor vi ofte kommer sent hjem og kun lige når at spise og hygge os lidt, inden vi går i seng. Derfor bliver køkkenet et naturligt centrum for familien i store dele af hverdagen.
Store frysere
og køleskabe
Ofte kommer det travle par først hjem ved 20-tiden om aftenen, og så er det vigtigt at maden kan tilberedes hurtigt og samtidig være lækker.
--Derfor har vi valgt en løsning med såvel stort køleskab som stor fryser. Og ikke mindst en dampovn. På den måde ved vi, at vi altid har plads til et stort udvalg af madvarer og ikke mindst – at maden ved hjælp af dampovnen kan tilberedes bedst muligt. Dampovnen er specielt attraktiv for os, fordi vi kun sjældent har tid til at bruge tid på at kokkerere, men i stedet enten tyr til frosne retter eller rester, vi har fra dagen i forvejen, siger Kamilla Kristensen.
Kogeø til
kreativitet
For Jakob Larsen betyder køkkenets store kogeø også en del.
--Hvis man som os har god plads, hvorfor så have komfuret op ad væggen, når man kan installere en kogeø midt i køkkenet En kogeø er en stor fritstående arbejdsplads, der giver en stor og rummelig fornemmelse. Samtidig giver en kogeø stor plads til kreativ udfoldelse. Det bliver der trods alt også tid til, så det glæder jeg mig meget til, fortæller Jakob Larsen, der dog samtidig indrømmer, at han ikke tidligere har stået for de store udskejelser i køkkenet.
--Nej, det er uden tvivl Kamilla, der primært har styret den del. Men med et så dejligt og indbydende nyt køkken, så vil tingene ændre sig, siger han med et stort smil.
---
Altid klar med den
individuelle løsning
Manden bag håndboldstjernerne, Kamilla Kristensen og Jakob Larsens nye køkken, er Svane Køkkenets direktør i Odense, Carsten Eriksen.
Han glæder sig over den køkkenløsning, der nu pryder det unge pars hjem.
--Kamilla og Jakob er jo et godt eksempel på den modern familie, der ofte lever i en meget struktureret og travl hverdag. Det er vigtigt, de får et supermoderne køkken, hvor der både er tænkt på kreativitet og funktionalitet. Og hvor de hårde hvidevarer er så rummelige, at der kan tænkes langsigtet i den daglige madlavning, siger Carsten Eriksen.
Han har siden parret gik ind i forhandlinger om det nye Svane Køkken fulgt opbygningsprocessen på tætteste hold.
--Ja, jeg følger med i opbygningen af køkkenet helt fra tegnebrættet og frem til opsætningen. Det er en vigtig del af vores service at følge processen hele vejen, således at kunden altid med 100 procents sikkerhed ved, at vi kommer sikkert i mål. Det giver tryghed og ro for alle parter, understreger Karsten Eriksen, der I dag glæder sig over, at Kamilla Kristensen og Jakob Larsen er mere end tilfredse med deres nye køkken.
--Vi har haft et fortrinligt samarbejde igennem hele processen og det bærer det færdige resultat tydeligt præg af, siger Svane-direktøren.
Billedtekster:
1)
Det fynske håndboldpar Kamilla Kristensen og Jakob Larsen har haft mange overvejelser omkring deres nye køkken. Valget faldt til sidst på et Svane Køkken fra Odense.
2)Direktør Carsten Eriksen fra Svane Køkkenet i Odense glæder sig over, at han fik en finger med i indretningen af håndboldparrets nye villa.
3)Sådan kommer Kamilla og Jakobs nye køkken til at se ud, når det er færdigbygget i villaen lidt uden for Odense.