Succesfuld dansk designvirksomhed rykker ind på badeværelset

Lagt på Find-hvidevarer.dk den 30-10-2012 af Thomas

Designvirksomheden Reenbergs, der har slået sit navn fast ved at designe innovative og universelle ophængsløsninger til hjemmet, fortsætter nu succesen og sender en ny badeværelseserie på markedet.

Den nye produktserie, der lanceres hen over efteråret, består bl.a. af en shampooholder og en elegant og stilfuld akryl box, der ved hjælp af en kraftig magnet sættes op på væggen og eksempelvis er tiltænkt til opbevaring af hverdagens almindelige toiletsager.

Ophæng uden huller
Det første produkt i badeværelseserien, der kommer i butikkerne i løbet af oktober måned er en svævende magnetisk akryl holder, der ved hjælp af klæbbar supermagnet let kan monteres på væggen uden brug af værktøj.

- Når vi møder vores kunder på messer og andre steder i verdenen, så hører vi ofte, at de er glade for at slippe for at bore kedelige huller i væggene. Det er netop vores varemærke, og med den nye badeværelseserie flytter magneterne ind i hjemmets vådrum, hvor man for alt i verden gerne vil slippe for huller i væggene, forklarer Line Reenberg Vilstrup fra Reenbergs.

Løsningen på hverdagens problemer
Det, der startede som en lille dansk iværksættervirksomhed har på rekordfart formået at etablere sig på det globale eksportmarked. I 2008 lancerede Reenberg's en karklud holder, der ved hjælp af magneter kunne hænge indvending i køkkenhåndvasken. Ideen var så god, at den i 2009 blev kåret til årets bedste opfindelse på GO'morgen Danmark på TV2.

Et velkendt hverdagsproblem i de fleste hjem blev startskuddet til den danske designvirksomhed Reenbergs, der hurtigt fik slået sit navn fast gennem lanceringen af en lang række smarte, funktionelle og patenterede magnetløsninger til hjemmet.

Det handler om at finde løsninger på problemer i hverdagen, og integrere dem i boligen på en simpel og elegant måde, forklarer Line Reenberg Vilstrup.

Svævende frit i rummet
Den nye akryl box giver nærmest indtryk af at svæve frit i rummet og er dermed et godt eksempel på, hvordan Reenbergs udvikler funktionelle og elegante løsninger, som gør hjemmet smukkere.

Fra starten var de magnetiske ophængsløsninger tænkt som et smart produkt, der skulle løse hverdagens problemer i køkkenet eller i vaskerummet, hvor der er hårde hvidevarer, vaske og andre emner med metal, som kan bruges som en modpol til magneten i knagen.
Men siden er produkterne blevet udviklet, så de kombineret - med smarte opklæbningsfunktion kan bruges over alt i hjemmet. Det beviser Reenbergs, der allerede nu barsler med en ny serie til børneværelset.

Den nye Akryl box har en vejledende udsalgspris på 179 kr. og kan købes i velassorterede isenkramforretninger og på nettet via http://reenbergs.dk/shop

###

Fakta:
Reenbergs drives af Line Reenberg, i samarbejde med sin mor, Grethe Reenberg,. De har i løbet af få år har skabt en succesvirksomhed, som i dag eksporterer til mere end 20 lande over hele verden. Den nye badeværelseserie er således allerede ved at blive eksporteret til lande som Tyskland, Rusland, Italien og Indonesien. Herhjemme sælges Reenbergs produkter bl.a. i Illum og i butikskæderne Kop&kande og Inspiration og så selvfølgelig på www.reenbergs.dk.

I sommeren 2012 var Reenbergs tæt på at gøre rent bord da de kvalificere sig blandt de 9 semifinalister til landsfinalen i DR's store Væxtfaktor konkurrence.